Lancering af ny afdeling: Jyske Invest Globale Aktier Special

25.02.2010

Investeringsforeningen Jyske Invest lancerer en ny afdeling: Jyske Invest Globale Aktier Special.

Afdelingen er en global aktieafdeling. Afdelingen har indgået en samarbejdsaftale med GES Investment Services Danmark A/S om screening af samtlige af afdelingens investeringer. Screeningen har til formål at sikre, at der ikke investeres i selskaber, hvor det kan dokumenteres, at de driver forretning på en måde, der krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer; herunder bl.a. UN Global Compact. Herudover investerer afdelingen ikke i aktier i selskaber, der producerer eller distribuerer våben, alkohol, tobak, spil eller voksenunderholdning. Aktier i selskaber, hvor distribution af våben, alkohol, tobak, spil eller voksenunderholdning
udgør op til 5% af omsætningen kan dog indgå i afdelingen. Herudover tages der forbehold for manglende identifikation såfremt andelen af produktion udgør under 1% af omsætningen.

Afdelingsprospektet for Jyske Invest Globale Aktier Special offentliggøres d. 25. februar 2010 og kan, sammen med foreningens vedtægter, findes på www.jyskeinvest.dk.
Jyske Bank A/S har stillet garanti for tegningen af 10 mio. kr. andele i henhold til § 7 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Afdelingen er optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen A/S fra og med 1. marts 2010.

Det fuldstændige og det forenklede prospekt for Investeringsforeningen Jyske Invest kan, sammen med foreningens vedtægter, findes på www.jyskeinvest.dk.

 
Vigtig information

Tidligere afkast og kursudvikling kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Afkast og/eller kursudvikling kan blive negativ. Ingen oplysninger heri skal opfattes som investeringsrådgivning, og inden køb eller salg bør egen investerings- og skatterådgiver altid kontaktes.

Mail-service - Nyheder
 

Prospekter og Vedtægter

Se også Prospekter og Vedtægter.

Bemærk!

Tidligere afkast og kursudvikling kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Afkast og /eller kursudvikling kan blive negativ.